Vælg sprog

Search

TUNGALOY - Drejestål, fræsere og bor med vendeskær Tungaloy vendeskærsværktøj

OSG Scandinavia er Tungaloy partner i Danmark og Sverige. Vores mangeårige samarbejde med Tungaloy og det omfattende program af produkter til drejning, fræsning og boring, har givet os en viden og erfaring som du kan drage nytte af i din produktion. Vi er parat til at hjælpe dig med dine applikationer og kan rådgive dig omkring hvilke kvaliteter, dimensioner og spånbrydere du med fordel kan benytte, for at være konkurrencedygtig i dine opgaver. 

Boreværktøj

Tungaloy har et omfattende program til boring. Du kan få bor med udskiftelig spids, bor med vendeskær/platter, korthulsbor eller dybhulsbor. Der findes små bor og store bor op til Ø80, bor du kan justere i diameter samt bor med mulighed for at rejfe i samme bearbejdning. 

 

Drejeværktøj

Tungaloys program af værktøj til drejning er kendetegnet ved høj produktivitet og effektivitet. Det meget brede program, indeholder drejestål med vendeskær til alle applikationer. Du kan finde drejestål med vendeskær til store og små maskiner samt et komplet program indenfor afstik og sporstik.

Fræseværktøj

Tungaloy har et bredt program til alle fræseapplikationer i en bred vifte af emnematerialer. Programmet dækker bearbejdning som planfræsning, hjørnefræsning, ramping, sporfræsning og profil fræsning. 

Tungaloy E-katalog - Dr. Carbide

Tungaloys E-katalog også kaldet Dr. Carbide er et rigtigt godt værktøj til at finde hvad du søger. Hvad enten du skal bruge et nyt værktøj, skæredata eller en reservedel til din eksisterende holder, kan du nemt finde varenummeret her. Dr. Carbide kan iøvrigt også hentes som app til din telefon eller tablet.
 

Tungaloy katalog

Tung-Navi - tool navigator

Du har en fræse-, dreje- eller boreopgave og er i tvivl om hvilket værktøj du skal benytte i det materiale du skal bearbejde. Tungaloys Tool Navigator kan hjælpe dig at finde det rette værktøj og tilhørende skæredata. Klik på linket, tryk på start og du er igang. 

Tungaloy navigator