VM Toolservice AB vælger OSG som leverandør
VM Toolservice AB fra Forsheda, Sverige, søgte en opspændingsløsning til hurtigt og enkelt at spænde forskellige værktøjsplader op i en af deres CNC-fræsere, og valget faldt på PRO-CLAMP FLEXIBLE-systemet fra den danske producent Polund A/S. I dette tilfælde blev der valgt en kundetilpasset spændvidde på hele 1339 mm!
Victor Magnusson, direktør: “– PRO-CLAMP Flexible er en fantastisk opspændingsløsning, hvor der stilles høje krav til fastspænding og omstillingstid. Omstillingstiden er blot nogle få sekunder fra emne til emne. Også fra et ergonomisk synspunkt er systemet en klar forbedring i forhold til tidligere opspændingsløsninger.”
Systemet er også velegnet til serieproduktion, hvor man med kun én spindel kan spænde flere emner fast samtidigt. Dette muliggør mere ubemandet produktionstid i maskinen og giver mulighed for produktion efter normal arbejdstid. Systemet er let at rengøre – ingen huller i kæber, bakker eller spindel. Omstillingstiden fra mindste til største spændvidde tager kun få sekunder, og systemet er konstrueret, så spændeenhederne kan drejes 180 grader og spændes fra begge sider af et asymmetrisk emne.
OSG Scandinavia er forhandler af PRO-CLAMP-systemet, som fremstilles i Danmark og kan tilpasses efter kundens ønsker.
Se mere her

